Fælles foredrag

Den borgerlige orden og angrebet på det almindelige menneske

Med kristendommen stille forsvinden har vi fået et nyt evangelium i form af selvrealisering, en søgen efter vores egen særlig vej i livet og dyrkelsen af det unormale.

 

Det er idéer fra det 20. Århundredes vigtigste filosoffer som Nietzsche, Heidegger, Sartre og Foucault, der kulminerer i moderne identitetspolitik. Fra universiteterne har idéerne plantet sig i den enkelte, formet hans og hendes dybeste overbevisninger og ændret vores kultur og liv radikalt.

 

Foredraget kan holdes af enten den ene eller os begge.

Foredrag af Eva Selsing

Seksualitet – har vi brug for en seksualmoral?

Er sex mere end bare kropsligt møde mellem to

mennesker, der efterfølgende går hvert til sit? Eller er vi vitterligt som

vores venner i dyreriget? Hvis vi mener, at sex også har en åndelig dimension,

hvordan skal den så forstås – og bør vi, med denne forståelse se anderledes på

intimitet? Det væsentligste er, at mennesket til forskel fra dyr handler

intentionelt. Ikke mindst, når vi elsker hinanden. Det vil sige, at begæret har

en kognitivt indhold. Og det vil også sige, at sex, som al anden menneskelig

virksomhed, befinder sig i moralens sfære. Det lyder måske mærkeligt for det

moderne øre, men det er en stor ulykke for os, at moralen er forsvundet ud af

vores intime rum. Det sårer og brutaliserer både mænd og kvinder, og gør vores

relationer skrøbelige og uholdbare

Arkitektur – hvor blev skønheden af?

Siden antikken har mennesket sat skønhed i centrum for

byggeriet. Den vestlige civilisations arkitekturhistorie er præget af storslåede,

besjælede og livsbekræftende strukturer. I antikkens Grækenland fandt vi det

store Parthenon, charmerende runde tholos-templer og, vigtigst, her blev de

klassiske ordener født. I Rom så vi triumfbuer, Colosseum og Pantheon. Gotikken

bød på sirlige, himmelstræbende katedraler, mens renæssancen slog benene væk

under os med sin perfekt proportionerede gentolkning af det gamle. Manierisme,

rokoko og barok talte til os med hver deres sympatiske særheder. Nyklassicismen

sørgede for at bevare og fornye den lykkelige arv. Selv de funktionelle

elementer i denne historie – viadukter, porte, bassiner og, senere, gadelygter,

gitre, dørindfatninger – var udført med stor kærlighed til detaljen. Øjet

bliver hurtigt mæt af skønhed for den, der er så heldig at opholde sig i det

historiske byggeri. Men der skete noget i starten af det 20. århundrede. En

bevægelse væk fra det skønne og henimod det funktionelle, minimale og ofte uvenlige.

Desværre har denne byggestil totalerstattet de foregående årtusinders, og både

på landet og i byerne breder den triste æstetik sig. Men hvorfor skete det? Og

kan vi gøre noget for at vende udviklingen?

 

Arkitektur – få styr på de klassiske ordener

Stort set al skøn, historisk arkitektur er baseret på

de fem klassiske ordener. Måske har du styr på ’dorisk’ og ’jonisk’, men er

usikker på de øvrige. Måske ved du, hvad et korintisk søjlehoved er, men er

ikke stødt på den kompositte. Måske kan du genkalde dig søjlerne i Berninis

kolonnade foran Peterskirken, men vil gerne vide mere om, hvad der adskiller

dem fra de ’originale’ græske. Eller du har bemærket, hvordan halvsøjler –

’pilastre’ – pryder bygningsfacader, og vil gerne vide mere om ornamentets

betydning i klassikken. Og så har vi ikke engang nævnt friser, borter og

arketraver, som ofte – men ikke altid – flugter med den enkelte ordens

disciplin. Hvor kommer ordenerne fra, hvad er deres historie, og hvad giver de

os i dag?

Hvorfor har tidens kvinder det svært?

Aldrig har kvinder været så både ligestillede og

privilegerede. Medierne har et stort fokus på uretfærdigheder begået mod

kvinder; #MeToo har revolutioneret arbejdsmarkedet; virksomhederne annoncerer

aktivt efter kvinder og forfordeler sågar gerne mænd; og vores velfærdsstat

gør, at alle danske kvinder har et stort sikkerhedsnet under sig til at gribe

os, hvis livet rammer. Læg dertil de generelle livsforbedringer de seneste 100

år i form af bedre helbred, bedre sundhedsvæsen, længere levetid og bedre

muligheder for work-life-balance. Alligevel virker den moderne kvinde ikke spor

lykkelig. Ensomhed, enlighed, skilsmisser, barnløshed samt den store vifte af

psykiske lidelser som depression, angst og spiseforstyrrelser vidner om, at den

moderne kvindes velsignelser ikke er nok. Hvorfor? En væsentlig grund er, at de

samme idéer, der har bragt os så langt ligestillingsmæssigt, ikke gør noget

godt for vores følelse af mening i livet. Mening kommer af at være noget for

andre, af at slå rødder med mennesker, vi elsker og ofrer noget for. Den

moderne kvinde har lært, at hun skal være uafhængig og sætte sig selv først.

Altså feminisme. Dét er en stor, og underbelyst, del af forklaringen på vores køns

manglende tilfredshed. I foredraget gennemgår jeg dette og forbindelsen til

feminismen, hvis historie, vi ser kritisk på.

Kampen mod manden

Er der egentlig noget godt ved maskulinitet? Hvis man

spørger tidsånden som den er lige nu, vil den have svært ved at finde på noget.

Og det er fatalt for os alle. For drengen og manden i første omgang, men i lige

så høj grad for pigen og kvinden. Feminismens blik på de to køn som gensidigt

udelukkende parthavere i et kynisk magtspil er ødelæggende for det vigtigste,

vi mennesker deler med hinanden: kærligheden. Og alligevel er der nærmest ingen

modreaktion på den kampagne, der fylder medier, akademia og populærkultur nu,

som handler om, at manden og dermed også drengen, grundlæggende er et problem,

der skal fikses. Hvad gør det ved drenge at vokse op i en kultur, der dømmer

dem forkerte på grund af deres køn? Hvad gør det ved piger at vokse op og se

det køn, de skal hente deres livspartner i, tegnet sådan? Og hvad gør det ved

de voksnes forhold til hinanden? Hvordan blev det sådan – hvad er de

ideologiske forudsætninger for denne kampagne – og er der noget, vi kan gøre

for at rehabilitere manden og maskuliniteten?

Feminitet – hvad er det?

Et af tidens store paradokser er, at mens feminismen breder sig,

har det feminine stadig trangere kår. For hvad er det feminine? I kort form er

det alt det, der knytter sig til den distinkt kvindelige livsverden. Det er

både dyder og æstetik – eksempelvis selvopofrelse, ømhed, omsorg, varme i

samspil med et yndefuldt ydre. Desværre er der ikke meget i dag, der taler

disse træk op. Hvis man læser tidens dameblade bliver det hurtigt klart, at de feminine

dyder er erstattet med hårdhed, krænkelsessøgning, vrede, arrogance overfor

manden og en fiksering på uafhængighed og ambition. Den feminine æstetik er et

mere kompliceret spørgsmål: populærkulturen fremmer nogle gange smukt, feminint

tøj, men det er altid med en ’kant’. Et par militærstøvler til den blomstrede

kjole. Kronraget isse til blondetoppen. Blegede bryn og kokain-øjne til den

velsiddende frakke. Den moderne kvinde må alt – blot ikke være feminin i sit

væsen. Hvordan blev det sådan, og kan vi gøre noget for at genetablere det

opbyggeligt kvindelige?

Dydsetik i en moderne verden – hvad kan vi bruge dyder til?

Dyder er ikke, som man måske kunne få indtryk af, gået af

mode. Tværtimod er det fashionabelt at iklæde sig en eller flere af tidens populære

dyder. De lægger sig ofte op ad dagens mening om klima, køn, indvandring og

lignende varme emner. Men det er netop mode. Et horisontalt fænomen. Til

forskel herfra er de vertikale dyder. De ’gammeldags’ af slagsen. Dem, der

handlede om at opbygge en god karakter. Altså et forehavende, der ikke skulle

ses udefra med henblik på anerkendelse og likes, men grundlægges og forfines

privat, i det indre. Foredraget består af nedslag i dydsetikkens historie med

den præmis, at karakterbærende dyder som mådehold, selvopofrelse, hensyntagen,

mod og ridderlighed har været afgørende for at skabe et godt samfund. Og at

tabet af dem er et problem for både individ og fællesskab.

Foredrag af Rune Selsing

Den borgerlige velfærdsstat

Borgerligheden har været fanget mellem at være imod

velfærdsstaten og , når de endelig har fået magten, så blot lave værdifri

administration. Borgerligheden mangler et positivt bud på, hvordan vi kan få en

bedre velfærdsstat.

 

Foredraget handler om, hvad de borgerlige visioner for

velfærdsstaten bør være. De handler om, hvordan vi får skabt mere helhed,

fællesskab og solidaritet, hvordan vi skal uddanne til Danmark og ikke til

erhvervslivet, hvad vi bruger vores sparsomme tid i livet på, og hvordan vi får

en socialpolitik med mere moral. 

Et opgør med den teknokratiske borgerlighed

Fra Poul Schlüter til Lars Løkke Rasmussen går

borgerligheden overdrevent op i styring af den offentlige sektor,

skattelettelser og erhvervslivet. Når borgerligheden skal være principiel kæmper

den for frihed, men frihed for frihedens egen skyld er ikke en kamp for noget

opbyggeligt. Det handler om at være fri for de andre. 

 

Borgerligheden mangler at give svar på, hvad det gode liv

er. Det er blandt andet pligt, ansvar, familie, kærlighed, fællesskaber,

nærhed, tryghed, ånd, kultur og dannelse.

At være mand i dag

Maskulinitet bliver i dag set som noget negativt. Desværre.

Tiden er fuld af advarsler om, hvad manden ikke skal, ikke må og ikke kan.

Samtidig ender det ofte skidt, når manden efterfølger tidens råd og forsager

sin maskulinitet. Så hvordan navigerer man som mand mellem tidsåndens påbud og

virkelighedens krav?

Filosofi og ledelse

Foredraget gennemgår, hvordan filosofien er blevet misbrugt

i kommerciel øjemed, til formål der er helt absurde. Men jeg gennemgår også,

hvad filosofien faktisk kan bruges til i en erhvervsmæssig sammenhæng. For der er

erkendelser, som er særligt velegnede til den del af vores liv, der handler om

arbejde.

Kunst, grimhed og skønhed

Hvorfor er kunsten holdt med at være skøn? Foredraget

handler om hvad det 20. århundredes avantgardebevægelser ville med deres værker,

og hvordan de vandt over den klassiske kunst.

 

Hvorfor er kunst ikke ligegyldig? Hvad gør grimheden eller

skønheden ved os? Og hvad er skønhed?

Problemet med islam i Danmark

Foredraget handler om islam og hvorfor hverken Danmark eller

resten af Europa formår at gøre muslimer til en del af vores fællesskab. Om

islamisk teologi, kulturkonflikter og udsigten til et Danmark med stadig større

opsplitning.

Søren Kierkegaards forhold til Hegel og det lykkelige liv

Kierkegaard er kendt for sine polemiske angreb på den tyske

filosof G.W.F. Hegel. Derimod er det mindre kendt, at Kierkegaard var dybt

inspireret af den tyske tænker og eksempelvis byggede sin stadielære direkte på

Hegels mindre kendte religionsfilosofi. Vigtigst af alt videreførte Kierkegaard

Hegels psykologiske observationer af mennesket: Hvad der gør os lykkelige, hvad

der giver os mening i livet. De indsigter er lige så relevante i dag som for

200 år siden.