Med kristendommen stille forsvinden har vi fået et nyt evangelium i form af selvrealisering, en søgen efter vores egen særlig vej i livet og dyrkelsen af det unormale.
Det er idéer fra det 20. Århundredes vigtigste filosoffer som Nietzsche, Heidegger, Sartre og Foucault, der kulminerer i moderne identitetspolitik. Fra universiteterne har idéerne plantet sig i den enkelte, formet hans og hendes dybeste overbevisninger og ændret vores kultur og liv radikalt.
Foredraget kan holdes af enten den ene eller os begge.
Er sex mere end bare kropsligt møde mellem to
mennesker, der efterfølgende går hvert til sit? Eller er vi vitterligt som
vores venner i dyreriget? Hvis vi mener, at sex også har en åndelig dimension,
hvordan skal den så forstås – og bør vi, med denne forståelse se anderledes på
intimitet? Det væsentligste er, at mennesket til forskel fra dyr handler
intentionelt. Ikke mindst, når vi elsker hinanden. Det vil sige, at begæret har
en kognitivt indhold. Og det vil også sige, at sex, som al anden menneskelig
virksomhed, befinder sig i moralens sfære. Det lyder måske mærkeligt for det
moderne øre, men det er en stor ulykke for os, at moralen er forsvundet ud af
vores intime rum. Det sårer og brutaliserer både mænd og kvinder, og gør vores
relationer skrøbelige og uholdbare
Siden antikken har mennesket sat skønhed i centrum for
byggeriet. Den vestlige civilisations arkitekturhistorie er præget af storslåede,
besjælede og livsbekræftende strukturer. I antikkens Grækenland fandt vi det
store Parthenon, charmerende runde tholos-templer og, vigtigst, her blev de
klassiske ordener født. I Rom så vi triumfbuer, Colosseum og Pantheon. Gotikken
bød på sirlige, himmelstræbende katedraler, mens renæssancen slog benene væk
under os med sin perfekt proportionerede gentolkning af det gamle. Manierisme,
rokoko og barok talte til os med hver deres sympatiske særheder. Nyklassicismen
sørgede for at bevare og fornye den lykkelige arv. Selv de funktionelle
elementer i denne historie – viadukter, porte, bassiner og, senere, gadelygter,
gitre, dørindfatninger – var udført med stor kærlighed til detaljen. Øjet
bliver hurtigt mæt af skønhed for den, der er så heldig at opholde sig i det
historiske byggeri. Men der skete noget i starten af det 20. århundrede. En
bevægelse væk fra det skønne og henimod det funktionelle, minimale og ofte uvenlige.
Desværre har denne byggestil totalerstattet de foregående årtusinders, og både
på landet og i byerne breder den triste æstetik sig. Men hvorfor skete det? Og
kan vi gøre noget for at vende udviklingen?
Stort set al skøn, historisk arkitektur er baseret på
de fem klassiske ordener. Måske har du styr på ’dorisk’ og ’jonisk’, men er
usikker på de øvrige. Måske ved du, hvad et korintisk søjlehoved er, men er
ikke stødt på den kompositte. Måske kan du genkalde dig søjlerne i Berninis
kolonnade foran Peterskirken, men vil gerne vide mere om, hvad der adskiller
dem fra de ’originale’ græske. Eller du har bemærket, hvordan halvsøjler –
’pilastre’ – pryder bygningsfacader, og vil gerne vide mere om ornamentets
betydning i klassikken. Og så har vi ikke engang nævnt friser, borter og
arketraver, som ofte – men ikke altid – flugter med den enkelte ordens
disciplin. Hvor kommer ordenerne fra, hvad er deres historie, og hvad giver de
os i dag?
Aldrig har kvinder været så både ligestillede og
privilegerede. Medierne har et stort fokus på uretfærdigheder begået mod
kvinder; #MeToo har revolutioneret arbejdsmarkedet; virksomhederne annoncerer
aktivt efter kvinder og forfordeler sågar gerne mænd; og vores velfærdsstat
gør, at alle danske kvinder har et stort sikkerhedsnet under sig til at gribe
os, hvis livet rammer. Læg dertil de generelle livsforbedringer de seneste 100
år i form af bedre helbred, bedre sundhedsvæsen, længere levetid og bedre
muligheder for work-life-balance. Alligevel virker den moderne kvinde ikke spor
lykkelig. Ensomhed, enlighed, skilsmisser, barnløshed samt den store vifte af
psykiske lidelser som depression, angst og spiseforstyrrelser vidner om, at den
moderne kvindes velsignelser ikke er nok. Hvorfor? En væsentlig grund er, at de
samme idéer, der har bragt os så langt ligestillingsmæssigt, ikke gør noget
godt for vores følelse af mening i livet. Mening kommer af at være noget for
andre, af at slå rødder med mennesker, vi elsker og ofrer noget for. Den
moderne kvinde har lært, at hun skal være uafhængig og sætte sig selv først.
Altså feminisme. Dét er en stor, og underbelyst, del af forklaringen på vores køns
manglende tilfredshed. I foredraget gennemgår jeg dette og forbindelsen til
feminismen, hvis historie, vi ser kritisk på.
Er der egentlig noget godt ved maskulinitet? Hvis man
spørger tidsånden som den er lige nu, vil den have svært ved at finde på noget.
Og det er fatalt for os alle. For drengen og manden i første omgang, men i lige
så høj grad for pigen og kvinden. Feminismens blik på de to køn som gensidigt
udelukkende parthavere i et kynisk magtspil er ødelæggende for det vigtigste,
vi mennesker deler med hinanden: kærligheden. Og alligevel er der nærmest ingen
modreaktion på den kampagne, der fylder medier, akademia og populærkultur nu,
som handler om, at manden og dermed også drengen, grundlæggende er et problem,
der skal fikses. Hvad gør det ved drenge at vokse op i en kultur, der dømmer
dem forkerte på grund af deres køn? Hvad gør det ved piger at vokse op og se
det køn, de skal hente deres livspartner i, tegnet sådan? Og hvad gør det ved
de voksnes forhold til hinanden? Hvordan blev det sådan – hvad er de
ideologiske forudsætninger for denne kampagne – og er der noget, vi kan gøre
for at rehabilitere manden og maskuliniteten?
Et af tidens store paradokser er, at mens feminismen breder sig,
har det feminine stadig trangere kår. For hvad er det feminine? I kort form er
det alt det, der knytter sig til den distinkt kvindelige livsverden. Det er
både dyder og æstetik – eksempelvis selvopofrelse, ømhed, omsorg, varme i
samspil med et yndefuldt ydre. Desværre er der ikke meget i dag, der taler
disse træk op. Hvis man læser tidens dameblade bliver det hurtigt klart, at de feminine
dyder er erstattet med hårdhed, krænkelsessøgning, vrede, arrogance overfor
manden og en fiksering på uafhængighed og ambition. Den feminine æstetik er et
mere kompliceret spørgsmål: populærkulturen fremmer nogle gange smukt, feminint
tøj, men det er altid med en ’kant’. Et par militærstøvler til den blomstrede
kjole. Kronraget isse til blondetoppen. Blegede bryn og kokain-øjne til den
velsiddende frakke. Den moderne kvinde må alt – blot ikke være feminin i sit
væsen. Hvordan blev det sådan, og kan vi gøre noget for at genetablere det
opbyggeligt kvindelige?
Dyder er ikke, som man måske kunne få indtryk af, gået af
mode. Tværtimod er det fashionabelt at iklæde sig en eller flere af tidens populære
dyder. De lægger sig ofte op ad dagens mening om klima, køn, indvandring og
lignende varme emner. Men det er netop mode. Et horisontalt fænomen. Til
forskel herfra er de vertikale dyder. De ’gammeldags’ af slagsen. Dem, der
handlede om at opbygge en god karakter. Altså et forehavende, der ikke skulle
ses udefra med henblik på anerkendelse og likes, men grundlægges og forfines
privat, i det indre. Foredraget består af nedslag i dydsetikkens historie med
den præmis, at karakterbærende dyder som mådehold, selvopofrelse, hensyntagen,
mod og ridderlighed har været afgørende for at skabe et godt samfund. Og at
tabet af dem er et problem for både individ og fællesskab.
Borgerligheden har været fanget mellem at være imod
velfærdsstaten og , når de endelig har fået magten, så blot lave værdifri
administration. Borgerligheden mangler et positivt bud på, hvordan vi kan få en
bedre velfærdsstat.
Foredraget handler om, hvad de borgerlige visioner for
velfærdsstaten bør være. De handler om, hvordan vi får skabt mere helhed,
fællesskab og solidaritet, hvordan vi skal uddanne til Danmark og ikke til
erhvervslivet, hvad vi bruger vores sparsomme tid i livet på, og hvordan vi får
en socialpolitik med mere moral.
Fra Poul Schlüter til Lars Løkke Rasmussen går
borgerligheden overdrevent op i styring af den offentlige sektor,
skattelettelser og erhvervslivet. Når borgerligheden skal være principiel kæmper
den for frihed, men frihed for frihedens egen skyld er ikke en kamp for noget
opbyggeligt. Det handler om at være fri for de andre.
Borgerligheden mangler at give svar på, hvad det gode liv
er. Det er blandt andet pligt, ansvar, familie, kærlighed, fællesskaber,
nærhed, tryghed, ånd, kultur og dannelse.
Maskulinitet bliver i dag set som noget negativt. Desværre.
Tiden er fuld af advarsler om, hvad manden ikke skal, ikke må og ikke kan.
Samtidig ender det ofte skidt, når manden efterfølger tidens råd og forsager
sin maskulinitet. Så hvordan navigerer man som mand mellem tidsåndens påbud og
virkelighedens krav?
Foredraget gennemgår, hvordan filosofien er blevet misbrugt
i kommerciel øjemed, til formål der er helt absurde. Men jeg gennemgår også,
hvad filosofien faktisk kan bruges til i en erhvervsmæssig sammenhæng. For der er
erkendelser, som er særligt velegnede til den del af vores liv, der handler om
arbejde.
Hvorfor er kunsten holdt med at være skøn? Foredraget
handler om hvad det 20. århundredes avantgardebevægelser ville med deres værker,
og hvordan de vandt over den klassiske kunst.
Hvorfor er kunst ikke ligegyldig? Hvad gør grimheden eller
skønheden ved os? Og hvad er skønhed?
Foredraget handler om islam og hvorfor hverken Danmark eller
resten af Europa formår at gøre muslimer til en del af vores fællesskab. Om
islamisk teologi, kulturkonflikter og udsigten til et Danmark med stadig større
opsplitning.
Kierkegaard er kendt for sine polemiske angreb på den tyske
filosof G.W.F. Hegel. Derimod er det mindre kendt, at Kierkegaard var dybt
inspireret af den tyske tænker og eksempelvis byggede sin stadielære direkte på
Hegels mindre kendte religionsfilosofi. Vigtigst af alt videreførte Kierkegaard
Hegels psykologiske observationer af mennesket: Hvad der gør os lykkelige, hvad
der giver os mening i livet. De indsigter er lige så relevante i dag som for
200 år siden.